Book bord

Offentlig transport


Buslinie 9A har endestation 1500 meter fra Halvandet og så er det bare en rask gåtur på 10 minutter før man har fødderne solidt placeret i sandet! Linie 9A kører hvert 10. minut i dagtimerne og 20. minut om natten og man har forbindelse/skift til Metroen på Christianhavns Torv og til S-togsnettet og regionaltogene på henholdsvis Hovedbanegården og Vesterport Station!

Mere info om præcise afgangs- og ankomsttider:

Havnebussen


De Gule Havnebusser 991/992 har et fast stop i ruteplan på Refshaleøen! Afgang fra bl.a. Teglholmen, Det Kongelige Bibliotek, Nyhavn & Nordre Toldbod – med 40 minutters mellemrum i tidsrummet ca. 7.00 til 20 på hverdage og 10.00 til 20.00 i weekender!

Egen båd


Halvandet har sin helt egen lille marina, hvor du som bådejer kan lægge til og nyde livet på Halvandet. Der er plads til en snes både i alle størrelser og udformninger! I højsæsonen bliver der hurtigt fyldt, så det anbefales at komme i god tid!

Taxa


De fleste taxachauffører ved hvor Halvandet ligger … hvis du skulle være så uheldig at støde på en der ikke lige har været forbi Halvandet – er her instruktion:

Adresse: Halvandet, Refshalevej 325, København K

1. Ud til Christmas Møllers Plads
2. Videre ud af Vermlandsgade
3. Til venstre op af Kløvermarksvej
4. Fortsæt videre ud af Forlandet
5. Fortsæt videre ud af Refshalevej og ud på selve Refshaleøen
6. Til venstre ved bussens endestation (9A)
7. Og så ellers bare lige ud ca. 500 meter indtil du møder hegnet for enden af den lange lave B&W bygning på højre hånd – og så lige lidt til højre og ud af porten, hvor der er et stort SMARTGUARD skilt – ude af porten kører du til venstre.
8. Hvor vejen deler sig skal du køre til højre! Og så er du næsten fremme og kan se vores bygninger for enden af vejen samt kranen hvor man kan springe Bungy Jump – ikke så svært vel 🙂

 

Bil


10 min fra Kongens Nytorv

Hvis man er i bil – skal man følge samme vej som når man skal til Operaen i bil (dvs. følg skiltene mod Operaen). Disse tager dig ud af Kløvermarksvej (Langs Kløvermarken) og Forlandet! I stedet for at dreje af til venstre mod Operaen ved Vandflyver hangaren fortsætter du lige ud mod Refshaleøen – til højre ved busholdepladsen – forbi Lynetten Havn og forsæt hele vejen rundt om den gamle B&W dok til du kommer til Lynettens rensningsanlæg – her drejer du til venstre og forsætter ned til Halvandet.

Du kan også holde øje med skiltene til Teaterøen som vil sende dig frem til 500 meter fra os – faktisk er det kun det sidste sving der skiller os – Halvandet ligger til venstre hvor vejen deler sig lige efter du er kommet forbi Biofos.

Cykel


15 min fra Rådshuspladsen

Hvis du er på cykel kan du tage smutvejen over den nye Inderhavnsbro ved Nyhavn og ud på Holmen til Refshaleøen – alternativt ned forbi Christiania og til højre ad Refshalevej – når du kommer ud hvor brostenene holder op – tager du til højre ad den snoede vej – til venstre ved vandflyverhangaren – og fortsætter ud mod Refshaleøen! Ved bussens endestation drejer du til venstre og kører ned mellem de gamle B&W bygninger. Den sort/hvide Bungy Jump kran er et godt pejlemærke. Og kør ikke rundt om Lynetten som flere skilte beskriver – cykler og gående kan nemt spadsere/køre den korte vej da der er flere døre i hegnet ud til os. Du kan også bruge de skilte som viser vej til Teaterøen indtil du kommer til det sidste stykke hvor vejen deler sig – her holder du til venstre og kommer lige ned til os.